Hæfter jeg for underentreprenøren?

Når man som hovedentreprenør antager en underentreprenør til at udføre en del af entreprisen, skal man være opmærksom på, at man kan risikere at hæfte for eventuelle skader, som underentreprenøren forvolder i forbindelse med udførelsen af sit arbejde. Der er derfor grund til at udvælge sin(e) underentreprenør(er) med omhu, særligt hvis underentreprenøren skal varetage risikobetonede arbejdsopgaver.

Hovedentreprenøren hæfter som udgangspunkt ikke

Det helt klare udgangspunkt er, at hovedentreprenøren ikke hæfter for underentreprenørens skadeforvoldende adfærd; kun underentreprenøren hæfter herfor.

I retspraksis er der dog set flere eksempler på, at domstolene i visse tilfælde fraviger dette udgangspunkt.
Det ses bl.a. i en nyere afgørelse fra Højesteret, hvor sagens omstændigheder gjorde, at det var mest nærliggende at lade hovedentreprenøren hæfte for underentreprenørens handlinger. Men…

I afgørelsen fra Højesteret havde en hovedentreprenør bl.a. påtaget sig at etablere en ny trykledning. Hovedentreprenøren indgik herefter aftale med en underentreprenør, der skulle udføre arbejdet med styret underboring. Under arbejdet blev en kabel tilhørende tredjemand beskadiget. Spørgsmålet for Højesteret var, om hovedentreprenøren hæftede for den skade, som underentreprenøren havde påført tredjemand i forbindelse med arbejdet.

Højesteret udtalte bl.a.:

”Højesteret finder endvidere, at der som udgangspunkt ikke påhviler en hovedentreprenør hæftelsesansvar for en selvstændigt virkende underentreprenørs skadegørende handlinger uden for kontraktforhold. Under de foreliggende omstændigheder, hvor der var tale om særligt risikobetonet arbejde, som hovedentreprenøren havde engageret underentreprenøren til at udføre for sig, havde hovedentreprenøren imidlertid anledning til ved tilsyn og kontrol at begrænse og styre risikoen ved dette arbejde. Dette kunne ske bl.a. ved, at hovedentreprenøren sikrede sig, at un-derentreprenøren havde indhentet oplysninger om den nøjagtige placering af ledninger i jorden på det sted, hvor den styrede underboring skulle gennemføres. Endvidere kunne hovedentreprenøren have sikret sig, at underentreprenøren havde en ansvarsforsikring, som dækkede ansvar for skade ved jordboringsarbejde.”

På baggrund heraf kom Højesteret frem til følgende konklusion:

“Højesteret finder herefter, at hovedentreprenøren under de anførte omstændigheder er nærmest til at bære risikoen for de skader, der skete på tredjemands kabel som følge af underentreprenørens uforsvarlige underboring. Højesteret finder derfor og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, at hovedentreprenøren hæfter for betalingen af de udgifter, som herved blev påført tredjemand, og stadfæster byrettens dom.”

I Højesterets afgørelse ses altså en fravigelse af det klare udgangspunkt om, at hovedentreprenøren ikke hæfter for underentreprenørens skadeforvoldende adfærd. Højesteret lægger i afgørelsen særlig vægt på, at der er tale om risikobetonet arbejde (gravearbejde i et område, hvor der var etableret andre ledninger), samt at hovedentreprenøren havde haft mulighed for at begrænse og styre risikoen ved arbejdet. Som hovedentreprenør må man altså forventes at medtage sådanne forhold som en del af risikostyringen, i det omfang man har de tekniske og økonomiske muligheder herfor.

Hvad med bygherre?

Der gælder det samme udgangspunkt i forholdet mellem bygherren og entreprenøren som i forholdet mellem hovedentreprenøren og underentreprenøren. Det helt klare udgangspunkt er derfor, at bygherren ikke hæfter for entreprenørens skadeforvoldende adfærd.
Der findes imidlertid også undtagelser til dette udgangspunkt, hvor man – på samme måde – har set eksempler fra retspraksis, hvor bygherre er blevet pålagt at hæfte for entreprenørens adfærd. Dette ses bl.a. i den såkaldte ”TDC-dom” fra 1999.

I TDC-dommen havde et entreprenørfirma nedlagt telekabler for TDC. Telekablerne blev på et senere tidspunkt ødelagt med omfattende skade til følge, da der skete et brud på en nær-liggende vandledning. I forbindelse med sagen fandtes det bevist, at telekablernes placering tæt på vandledningen var årsag til det senere ledningsbrud. Entreprenøren havde handlet uforsvarligt.

Selvom TDC ikke havde handlet uforsvarligt, kom Højesteret til følgende konklusion:

”Kabelrørene skulle anvendes til en offentlig forsyningsledning. De blev ført under en vej i betydelig dybde i nærheden af andre ledninger under anvendelse af en fremgangsmåde, der krævede iagttagelse af særlige forsigtighedsforanstaltninger til beskyttelse af tredjemand mod skader, der ville kunne indtræde såvel under arbejdets udførelse som efter dets færdiggørelse. Tele Danmark havde som ledningsejer de tekniske og økonomiske muligheder for at begrænse og styre risikoen vedrørende arbejdets forsvarlige udførelse. På denne baggrund må Tele Danmark i forhold til tredjemand bære risikoen vedrørende arbejdets forsvarlige udførelse, også selvom det blev udført af Langberg A/S som selvstændig entreprenør. Tele Danmark hæfter derfor for Langberg A/S’ uforsvarlige udførelse af arbejdet”.

I vurderingen af, om TDC (bygherre) skulle hæfte for entreprenørens fejl, indgår altså spørgsmålet om, hvorvidt TDC havde mulighed for at begrænse og styre risikoen vedrørende arbejdets forsvarlige udførelse. Da TDC havde mulighed herfor, måtte TDC hæfte for entreprenørens uforsvarlige adfærd.

Dét lægger Højesteret vægt på

Ved vurderingen af, om man som bygherre eller entreprenør, skal pålægges at hæfte for en aftalepart, vil domstolene altså – udover en konkret vurdering af den enkelte sag – bl.a. lægge vægt på følgende forhold:

• Om arbejdet er risikobetonet.
• Om arbejdet er udført i hvervgiverens interesse.
• Om hvervgiveren har en økonomisk styrke og faglig indsigt.
• Om hvervgiveren har ført tilsyn og kontrol med arbejdet.

Kontakt os i dag

Vi står klar til at hjælpe dig med din sag. Vi har mange års erfaring med entrepriseret. Du kan kontakte os ved at udfylde kontaktformularen eller ved at ringe til 70 10 13 30. Vi tilbyder altid en gratis uforpligtende samtale.