Præklusion i entreprise

Hvad er et præklusivt aftalevilkår?

Et præklusivt aftalevilkår er et vilkår, der indsættes i parternes aftale med den konsekvens, at en parts eventuelle krav mod modparten bortfalder, hvis ikke parten handler indenfor en nærmere angivet frist.
Et præklusivt vilkår kan både være i bygherrens og entreprenørens interesse. På bygherresiden kan der f.eks. være et ønske om at indsætte en frist for, hvornår entreprenøren senest skal fremkomme med krav om betaling, mens der på entreprenørsiden kan være et ønske om, at der indsættes en frist for, hvornår bygherren senest skal reklamere over eventuelle mangler ved entreprisen.

Ny praksis

I afgørelsen (trykt i TBB 2022.590) fra Voldgiftsretten var der i april 2017 indgået en trepartsaftale mellem bygherre, hovedentreprenør og underentreprenør. Forud for indgåelse af trepartsaftalen havde underentreprenøren i efteråret 2016 fremsat krav om ekstrabetaling som følge af bl.a. forsinkelse. Underentreprenøren fik iht. trepartsaftalen krav på ekstrabetaling på ca. 20 mio. kr., ligesom det blev aftalt, at aflevering skulle ske den 1. december 2017.

Endelig blev der indført et præklusivt aftalevilkår, hvorefter underentreprenøren senest på afleveringsdagen skulle anlægge en sag ved Voldgiftsnævnet med anmodning om syn og skøn, såfremt denne ville forfølge et krav om ekstrabetaling.
Entreprisen blev herefter afleveret den 1. december 2017. Samme dag rejste underentreprenøren krav om betaling af ca. 105 mio. kr. I april 2018 blev kravet nedsat til ca. 60 mio. kr. Forud herfor havde underentreprenøren i perioden fra afleveringstidspunktet og frem til marts 2018 udført mangelsudbedring på entreprisen.
Herefter forlod underentreprenøren pladsen, og der blev iværksat stadeforretning. Først i februar 2020 indleverede underentreprenøren klageskrift til voldgiftsretten. Under sagen nedlagde underentreprenøren påstand om betaling af ca. 36,5 mio. kr., hvoraf ca. 31 mio. kr. vedrørte forsinkelses- og forstyrrelseskrav. Hovedentreprenøren påstod frifindelse, og nedlagde selvstændig påstand om betaling af ca. 22,5 mio. kr. for mangler og øvrige modkrav.
I afgørelsen fandt voldgiftsretten bl.a.:

”Som anført af bygherre er der ikke noget til hinder for, at parterne i et entrepriseforhold kan aftale særlige procedurer, herunder med aftalte præklusive frister”.

Derudover fandt voldgiftsretten, at:

”Det fremgår af pkt. 2.3.5 i trepartsaftalen, at underentreprenøren forpligtede sig til at følge en særlig procedure, såfremt man ønskede at forfølge det krav, som selskabet havde omtalt i bilag 4 i pkt. 2.3.4 (forsinkelses- og forstyrrelseskravet, red.).

Efter pkt. 2.3.5 skulle underentreprenøren således senest den 1. december 2017 have anlagt en sag ved Voldgiftsnævnet med anmodning om en såkaldt ekspertvurdering (syn og skøn). Voldgiftsretten må konstatere, at underentreprenøren ikke har fulgt denne procedure, idet underentreprenøren først har foretaget noget i forhold til Voldgiftsnævnet i 2020, nemlig ved indgivelse af klageskrift den 20. februar 2020”.

Hovedentreprenøren blev herefter frifundet for denne del af entreprenørens krav.
Hvis afgørelsen skal ses som et forvarsel på fremtidige afgørelser, vil praksis gå i en mere restriktiv retning end tidligere, hvor der f.eks. blev foretaget en vurdering af, om bygherren var bekendt med det krav, der fremkom efter præklusionens indtræden, herunder om kravet blev fremsat kort tid efter præklusionens indtræden. Begge forhold har tidligere ”reddet” hoved- og underentreprenører fra at fortabe deres ellers prækluderede krav.

Hvad siger AB18?

I forbindelse med udarbejdelsen af reglerne i AB18 var der tvivl om, hvorvidt disse ville indeholde præklusive frister. Konklusionen blev, at regelsættet i AB18 ikke indeholder egentlige præklusive frister.

I AB18 § 36, stk. 5 er der dog sket en videreførelse af bestemmelsen i AB92 § 22, stk. 7, der vedrører bortfald af visse krav, der ikke er medtaget i entreprenørens slutopgørelse:

”Efter afleveringen sender entreprenøren en endelig og fuldstændig slutopgørelse til bygherren, herunder over tilgodehavender for alle ekstraarbejder. Efter bygherren har modtaget slutopgørelsen, kan entreprenøren ikke fremkomme med yderligere krav – bortset fra sådanne, der er taget konkret forbehold om i slutopgørelsen.”
Der er indsat følgende tidsfrister i AB18 § 35, stk. 6 vedrørende fremsendelse af slutopgørelsen:

”Stk. 6. Slutopgørelsen skal sendes til bygherren senest 25 arbejdsdage efter afleveringen. Ved hovedentrepriser er fristen dog 35 arbejdsdage, og ved anlægsarbejder, der ikke udføres i tilslutning til byggearbejder, er fristen 60 arbejdsdage.”

Konsekvensen ved manglende fremsendelse af slutopgørelsen er indsat i stk. 7:

”Hvis slutopgørelsen ikke er kommet frem til bygherren inden fristen i stk. 6, kan denne skriftligt kræve opgørelsen sendt inden 10 arbejdsdage. Sendes opgørelsen herefter ikke til bygherren inden denne frist, fortaber entreprenøren krav på vederlag for ekstraarbejder, der udføres som regningsarbejder, samt for løn- og prisstigninger”.

Som entreprenør risikerer man altså at fortabe retten til betaling for bl.a. udførte ekstraarbejder (når disse udføres som regningsarbejder).
Bestemmelsen har ikke som sådan nogen præklusiv virkning, hvilket bl.a. illustreres i praksis, hvor der har været en tendens til at give entreprenøren mulighed for at fremkomme med supplerende krav, hvis dette skete i umiddelbar forlængelse af fristens udløb.

Der er dog sket en sproglig ændring i bestemmelsen i forhold til bestemmelsen i AB92, hvor entreprenøren skulle tage ”specificeret” forbehold, mens AB18 kræver et ”konkret” forbehold. Den sproglige betydning forventes dog at blive den samme, men om der fortsat vil blive taget hensyn til kortere fristoverskridelser og bygherres viden om entreprenørens supplerende krav, må fremtiden vise. Det må dog forventes, at bestemmelsen kan få bevismæssig betydning.

Det er i praksis fastlagt, at bestemmelserne vedrørende slutopgørelsen ligeledes er gældende for underentreprenøren i forhold til total- eller hovedentreprenøren. Dog gælder bestemmelserne ikke for supplerende arbejder, der først bestilles (eller aftales) efter entreprisens aflevering.

Hvad betyder det for dig?

Med den praksisændring, der forventes at være slået an med den føromtalte afgørelse, er det nu endnu vigtigere end før at være opmærksom på præklusive frister i parternes aftalevilkår. Dette gælder både på bygherre- og entreprenørsiden. Uanset om der måtte være aftalt individuelle (præklusive) vilkår, eller om parternes aftale reguleres rent af AB18, er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke frister herunder procedurer, der gælder, idet en overskridelse heraf kan medføre et økonomisk tab.

Har du brug for hjælp?

Vi står klar til at hjælpe dig i din sag. Vi er specialister i entrepriseret og har mange års erfaring at trække på.
Kontakt Advokatgruppen ved at udfylde kontaktformularen eller ring 70 10 13 30. Husk, den første, indledende samtale er altid gratis.