Når entreprenøren går konkurs

Hvad skal du gøre som bygherre, når sin entreprenør går konkurs, mens byggeriet bliver udført?

Der er en mulighed for, at konkursboet indtræder i entrepriseaftalen med bygherre og dermed gør byggeriet færdigt. Det er dog oftest undtagelsen og typisk vil boet ikke indtræde. Dette er eventuelt, hvis byggeriet ikke er påbegyndt og er kompliceret. I det tilfælde, hvor AB 18 er vedtaget i aftalen, skal konkursboet tage stilling til, om de ønsker at indtræde ”uden ubegrundet ophold”. Hvis AB 92 er vedtaget, skal konkursboet indenfor 5 arbejdsdage tage stilling til, om boet ønsker at indtræde. Det typiske tilfælde, hvor et konkursbo indtræder er, hvor arbejdet næsten er færdigt, og hvor der er udført betydeligt mere arbejde, end der er sket betaling for. I andre situationer kræver det ofte for mange ressourcer.

Hvis konkursboet indtræder i aftalen, vil bygherren ikke kunne ophæve. Det gælder også, selvom man har aftalt andet i entrepriseaftalen. Det er, fordi konkursboets mulighed for indtrædelse er fastsat i loven, og der er ikke mulighed for at fravige ved aftale. Når konkursboet vælger at indtræde i entrepriseaftalen, følges kontraktens vilkår. Det er ikke muligt at kræve ændringer. Aftalen skal opfyldes til rette tid. Der kan aftales andre vilkår med bygherren.

Hvis konkursboet ikke indtræder i aftalen, er det en hævebegrundende misligholdelse. Det er derfor muligt for bygherren at ophæve aftalen og kræve erstatning pga. misligholdelsen. Det anbefales, at bygherren holder en stadeforretning for at kunne bevise og kræve erstatning for mangler og fordyrelser. Det kan også bevise, hvor langt entreprenøren var nået, inden den nye entreprenør tog over.

Derudover er det en mulighed, hvis AB 92 eller AB 18 er aftalt, at rette et direkte krav for mangler mod entreprenørens underentreprenør, hvis underentreprenørens ydelse havde mangler.

Entreprenørens materiel og materialer

Det er muligt for bygherren at benytte entreprenørens materialer og materiel, hvis fjernelse heraf vil give bygherren et økonomisk tab. Bygherren må benytte stilladser, kraner osv. Det gælder både, hvis man følger AB 92 og AB 18, men også selvom AB ikke er gældende.

Hvis man vælger at bruge materialer og materiel, kan det medføre, at der skal betales mindre til en ny entreprenør, og der opstår ikke værdispild. Det kan også mindske forsinkelsen. Bygherren skal betale for at bruge materialerne og materiel til konkursboet. Det er muligt at modregne betaling af lejen i erstatningskravet.

Bygherrens muligheder

Det anbefales, at bygherren forholder sig til risikoen for, at entreprenøren går konkurs. Bygherren kan sikre sig bedre ved at kræve, at entreprenøren stiller sikkerhed.

Det er i AB 92 og AB 18 fastslået, at entreprenøren skal stille sikkerhed. Der skal stilles en sikkerhed på 15% af entreprisesummen. I AB 18 er det først en pligt at stille sikkerhed, hvis entreprisesummen er over 1.000.000,00 kr. Det følger af AB 92 og AB 18 at efter levering af byggeriet nedskrives sikkerheden til 10%. Ofte vil entreprenøren dog forsøge at aftale sig ud af forpligtelsen, ved at fravige ABs udgangspunkt. Dette er fuldt lovligt, og kræver derfor at bygherre er opmærksom, når kontrakten indgås.

Det anbefales, at man som bygherre undersøger entreprenørens økonomi. Derudover skal bygherren sikre, at entreprenøren faktisk stiller aftalt garanti, og at de løbende betalinger bygherren foretager ikke overstiger, hvad entreprenøren har udført af arbejde.

Kontakt Advokatgruppen

Advokatgruppen står klar til at hjælpe dig. Vi har mange års erfaring med entrepriseret. Du kan kontakte os ved at udfylde kontaktformularen eller ved at ringe 70101330. Vi giver en gratis uforpligtende samtale.