Syn og skøn

Syn og skøn anvendes særligt i entreprisesager, hvor formålet enten er at sikre et bevis eller for at bedømme de faktisk forhold.

Et typisk eksempel på, hvornår dette særlig bevis kan anvendes, er, hvis der mellem parterne er tvist om, hvorvidt der er en fejl eller mangel. I en sådan situation besigtiges manglen – dette er selve synet, og derefter udfærdiger skønsmanden en rapport. Denne laves ud fra besigtigelsen og de spørgsmål, som parterne har stillet ham. Dette er selve skønnet. Et syn og skøn udgør i en sådan situation en faglig og teknisk vurdering af en eventuel mangel ved et afleveret byggeri eller et igangværende byggeri.

Hvornår benytter man sig af syn og skøn?

Det er en måde at sikre sig bevis på, ved at parterne kan få en uvildig vurdering af sagen.

Det kan foretages med henblik på at løse en opstået konflikt, så parterne ikke behøver at føre en voldgiftssag eller retssag. Derudover er det også en god måde at få en uvildig til at vurdere tvisten på. Parterne kan i nogle tilfælde finde en løsning på deres tvist efter skønsmandens rapport.

Hvis tvisten ikke løses ved dette kan den ende med en sag ved retten eller voldgiftsretten. Her vil syn- og skønsrapporten ofte få en stor betydning for sagens endelige resultat.

Når parterne har aftalt AB 18, ABT 18 eller ABR 18

Hvis parterne har valgt at aftale AB 18, ABT 18 eller ABR 18, skal begæringen om syn og skøn fremsættes ved Voldgiftsnævnet. Reglerne herom findes i AB 18 § 66, ABT 18 § 64 og ABR 18 § 61. Voldgiftsnævnet vil herefter udpege en skønsmand til at foretage syn og skøn. Dette kan eventuelt ske efter forslag fra parterne.

Det kan både være en af parterne eller begge parter, der indsender begæringen herom. Parterne skal blive enige om indholdet af de spørgsmål, der skal stilles til skønsmanden.

Der kan i nogle tilfælde foretages et nyt ved en anden skønsmand, hvis Voldgiftsnævnet vurderer, at det er relevant for sagen. Det er Voldgiftsnævnets regler, der gælder for syn og skøn foretaget ved Voldgiftsnævnet.

Det kan både være aftalt på forhånd, at det er Voldgiftsnævnet, der skal behandle syn og skøn. Modsat kan det være noget parterne bliver enige om, efter tvisten er opstået.

Syn og skøn foregår ud fra et skønstema. Der stilles navnlig en række spørgsmål om konkrete forhold ved byggeriet til skønsmanden. Spørgsmålene skal angå sagens faktum, og skønsmanden tager alene stilling til tekniske spørgsmål og må således ikke foretage en juridisk vurdering.

Isoleret bevisoptagelse

Når der ikke er en retssag, kan en part alligevel godt anmode retten om at afholde et syn og skøn. Det kaldes isoleret bevisoptagelse. Isoleret bevisoptagelse foregår efter samme proces, hvor en skønsmand svarer på en række spørgsmål i en erklæring. Parten kan desuden anvende erklæringen som bevis under en senere retssag.

Fordele og ulemper ved syn og skøn

Syn og skøn er ikke i sig selv en konfliktløsningsmetode i klassisk forstand, men alligevel afgør syn og skøn ofte i praksis stridighederne mellem parterne, hvorfor det spiller en vigtig rolle i konfliktløsningssystemet. Det kan derfor være en stor fordel for parterne at anvende syn og skøn, idet det har en procesbesparende effekt.

Dog kan parterne i nogle situationer være nødt til at sætte byggeriet på pause indtil syn- og skønserklæringen foreligger. Dette gælder for de situationer, hvor der foretages syn- og skøn, mens byggeriet stadig er i gang.

Brug for juridisk bistand?

Advokatgruppen rådgiver en lang række både private og professionelle bygherrer, og derudover også alle typer af entreprenørvirksomheder.

I er velkommen til at kontakte os på telefon 70 10 13 30 for en uforpligtende indledende samtale om jeres situation. I har også mulighed for at skrive direkte til os ved hjælp af kontaktformularen.