Retssager

Både før, under og efter et byggeri, kan der opstå konflikter mellem parter, som er involveret i et byggeri, f.eks. entreprenøren og bygherren.

Hvis parterne ikke har aftalt voldgift, (voldgift er udgangspunktet i alle entrepriser, hvor der er aftalt AB 18 eller ABT 18) og de heller ikke kan nå til enighed ved f.eks. mægling og konfliktløsning, kan en af parterne vælge at anlægge en retssag ved de almindelige domstole. En retssag kaldes i sådan en situation en civil sag.

Hvis du overvejer at anlægge en retssag, bør du være opmærksom på de forskellige måder herfor. Det er nemlig vigtigt at vælge den rette vej, så du undgår en for kompleks og dyr proces.

Almindelige civile sager

Ved de almindelige domstole kan både større og mindre konflikter afgøres ved anlæggelse af en civil sag.

En almindelig civil sag er en sag med en økonomisk værdi på over 50.000,00 kr.

Den af parterne, der anlægger sagen, kaldes sagsøger, mens den anden part kaldes sagsøgte.

En almindelige civil sag kan f.eks. vedrøre et erstatningskrav eller kontraktbrud i en entreprisekontrakt, dvs. situationer, hvor parterne er uenige om en opstået konflikt. Det kan f.eks. være, at bygherren mener, at entreprenørens arbejde er mangelfuldt eller forsinket.

Parterne har også mulighed for at få afprøvet en myndighedsafgørelse ved domstolene. Det kan f.eks. være, at bygherren eller entreprenøren har fået afslag på en eller flere dele af det ansøgte projekt. I en sådan situation skal sagen anlægges mod den offentlige myndighed, som har truffet afgørelsen.

Betalingspåkrav

Hvis en af parterne har et krav mod en anden part i byggeriet, f.eks. at bygherren har et krav mod entreprenøren, og entreprenøren regner med, at bygherren ikke har indsigelser mod kravet, kan entreprenøren i stedet indgive et betalingspåkrav.

Et betalingspåkrav er en forenklet inkassoproces, hvor man kan få fogedrettens hjælp til at indkræve gæld op til 100.000,00 kr. Fogedretten er en del af byretten, og betalingspåkravet skal derfor indleveres til den lokale byret.

Man har mulighed for at vælge denne forenklede inkassoproces, når man har en klar forventning om, at skyldneren ikke har indsigelser mod kravet. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at den samlede gæld ikke må overstige 100.000,00 kr., eksklusive renter og sagsomkostninger.

Det helt særlige ved betalingspåkrav er, at man kun skal rette én henvendelse til fogedretten. Herefter tager fogedretten sig af både grundlaget for og gennemførelsen af udlægget. Henvendelsen sker navnlig ved udfyldelse af en blanket, hvor man bl.a. skal oplyse parternes navne og adresser samt kravets størrelse og oplysninger om hvordan kravet er opstået. Blanketten for et betalingspåkrav findes lige her.

Man har endvidere mulighed for at markere i blanketten, at man ønsker, at betalingspåkravet får samme bindende virkning som en dom. Fogedretten vil herefter indkalde både kreditor og skyldner til et møde for at drøfte skyldners mulighed for at betale samt stille sikkerhed for gælden, indtil gælden er indfriet.

Hvis skyldner mod alle forventninger gør indsigelse mod kravet, sendes sagen til civilretten.

Småsager

Hvis det krav, som der er tvist om, ikke overstiger 50.000,00 kr. uden renter og omkostninger, har parterne mulighed for at anlægge en småsag. En småsag er både mindre kompliceret og billigere end en almindelige civil retssag.

Processen igennem retssystemet er forenklet på en måde, så den passer til denne type konflikt, der er opstået mellem parterne. Ofte vil tvisten vedrøre et relativt lille beløb, og ud fra et juridisk perspektiv være knap så kompleks. Reglerne er således udformet til, at parterne ikke pålægges store omkostninger ved at føre sagen.

Den forenklet småsagsproces indebærer,

• At retten hjælper med sagens forberedelse,
• strengere krav om, at bevisførelse skal være relevant for sagens afgørelse,
• forenklede regler om sagkyndig oplysning af sagen, og
• en enklere proces for hovedforhandlingen.

 

En småsag kan også angå en sag uden økonomisk værdi. Det kan f.eks. være den situation, hvor en af parterne ønsker modparten dømt til at udføre en bestemt handling.

En stor del af småsagerne bliver løst ved forlig. Det skyldes bl.a., at dommeren tidligt i processen drøfter krav og argumenter med parterne, hvilket giver dommeren mulighed for at foretage en juridisk vurdering af konflikten. På baggrund af denne vurdering kan dommeren foreslå parterne en forligsmæssig løsning.

Gruppesøgsmål

Entreprisekontrakter kan involvere mange forskellige aktører, f.eks. en bygherre, en hovedentreprenør og dennes underentreprenør. Opstår der en konflikt, hvor flere har ensartede krav mod den samme person eller virksomhed, kan man vælge at føre sagen kollektivt i stedet for at anlægge individuelle retssager. Dette kan ske ved et såkaldt gruppesøgsmål.

Et entrepriseretligt eksempel kan f.eks. være, at man har købt en ny bolig som projektsalg. Hvis det senere viser sig, at der er den samme mangel i flere af boligerne, har alle køberne mulighed for at slå sig sammen og anlægge sagen som et gruppesøgsmål. Gruppesøgsmål er således en fordel ved at man kan stå stærkere som gruppe end som individ.

Reglerne om gruppesøgsmål giver dog ikke mulighed for at anlægge sag mod en gruppe af personer eller virksomheder.

For at kunne anlægge et gruppesøgsmål skal følgende betingelser være opfyldt:

• der skal være tale om ensartede krav, som tilkommer flere personer,
• de ensartede krav skal alle kunne behandles i Danmark,
• den ret, hvor gruppesøgsmålet anlægges, skal være kompetent til at behandle mindst ét af kravene,
• gruppesøgsmålet skal være den bedste måde at behandle kravene på,
• alle gruppemedlemmer skal kunne identificeres og underrettes om sagen på en hensigtsmæssig måde, og
• der skal udpeges én grupperepræsentant.

Grupperepræsentanten anlægger herefter gruppesøgsmålet og varetager gruppemedlemmernes interesser under sagen. Grupperepræsentanen skal enten være et medlem af gruppen, en forening, privat institution eller anden sammenslutning, når søgsmålet falder inden for rammerne af sammenslutningens formål.

Grupperepræsentanten skal bl.a. træffe beslutning om argumenter og beviser. Derudover er det grupperepræsentantens opgave at beslutte hvem, der skal afgive forklaring. Hvis der skal indgås et forlig, er det også grupperepræsentanten, der indgår dette på vegne af gruppen, dog med godkendelse fra retten godkendelse fra resten?? for at være gyldigt. Det er også grupperepræsentanten, der foreløbigt betaler udgifterne forbundet med sagen.

Det ovenfor anførte er dog ikke ensbetydende med, at grupperepræsentanten selv skal kunne føre sagen, og grupperepræsentanten kan derfor med fordel kan være repræsenteret ved advokat.

Skal vi repræsentere dig?

Står du i en entrepriseretlig konflikt, kan vi helt sikkert hjælpe dig. Vi har stor erfaring med at repræsentere både private og professionelle bygherrer og alle typer og størrelser af entreprenørvirksomheder samt professionelle rådgivere i form af ingeniører og arkitekter indenfor byggebranchen. Kontakt os i dag på telefon 70 10 13 30 eller via kontaktformularen her.